Det menneskelige forsøgsdyr

Om der som sådan er kød nok på musical-gyset fra 1990, baseret på Robert L. Stevensons originale værk om det menneskelige forsøgsdyr, er selvfølgelig en smagssag. Jeg synes - ganske forudindtaget - at den er lidt mager. Hvad der ikke står til diskussion er dog, at det 24 mand høje ensemble fra Musikskolen, instrueret af Jacque Lauritsen, aldrig har stået skarpere end nu. Knivskarp flerstemmighed, med skingrende fantastiske sopraner på toppen, og en super stærk og velkoordineret tilstedeværelse i fællesnumrene. Skarpere end skarpt - i en lige så imponerende scenografi af Niels Secher, og med et 14-mands orkester i ryggen. Den man frygter Skarpest var dog den altoverskyggende hovedrolle, Mikkel H. Knudsen. Fanget mellem begær og fornuft - mellem luderen Lucy (Laura Skjoldborg) og den kommende mrs. Jekyll (Maria Færgemann) - må doktoren overveje, hvorvidt han i virkeligheden er den han lader til at være, eller den han frygter at være? Med det lange, slikkede hår som sin ypperste rekvisit, spaltede Mikkel frem og tilbage mellem det gode og det onde, både fysisk og vokalt. Og hvilken vokal! Smuk og ren, dernæst krads og hysterisk. Med andre ord; Det var på denne rolle, at fedtet sad placeret. At lagre al fedtet på titelrollen har selvfølgelig sin berettigelse - især når man står med en så talentfuld én af slagsen. Men i sin helhed skabte det desværre også en jævnlig ubalance, da ensemblet tydeligvis havde mere at byde på, end materialet tillod dem at vise. Men se - det må jo i sidste ende siges, at være et luksusproblem.red