Danmarksmesterskaber for U16 volleyball i Helle Hallerne
I weekenden den 4-5 maj afvikles danmarksmesterskaberne for både herre og dame U16 volleyball i Helle Hallerne
11 damehold og 10 herrehold fra hele landet mødes i Helle Hallerne. Lokalt er UngdomsVolley Sydvest repræsenteret i Herrerækken med et godt hold, hvor forventningen er en placering i top 5. Det er første gang i mange, mange år, at der skal afvikles et volley DM i det sydvestjyske område, hvor ikke mindre 275 spillere og ledere mødes. Overnatningen skal foregå på Nordenskov skole. UngdomsVolley Sydvest, der er et ungdomssamarbejde mellem Ølgod IF, Tistrup BK, Sig-Thorstrup IF, Stenderup- Krogager IF og Nordenskov UIF, er ansvarlige for afviklingen af dette DM stævne. Dette ungdomssamarbejde, som nu har kørt i 2 år, har gjort det muligt at løfte et så stort arrangement som et DM, da det kræver ca 50 frivillige. Det er vort håb, at rigtig mange vil ligge vejen forbi Helle Hallerne for at se de mange unge talenter og bakke op omkring vort arrangement, udtaler formand for UngdomsVolley Sydvest, Peder Foldager. Søndag eftermiddag spilles placeringskampe og finaler med overrækkelse af medaljer. Det bliver rigtig spændende.