Fortsæt til indhold

Varde IF U15 elite fortsætter stimen

Med vestjyske dyder blev den svære udekamp i Vejle mod Vejle B vundet

Arkiv
Arkiv

Sæsonens 3. kamp gav endnu points til Vardes U15-drenge. Eliteholdet vandt lørdag 1-0 i Vejle over Vejle B. Vardes mål blev scoret af anfører Rasmus Møller Christiansen.
Inden kampen testede trænerstaben et par spillere, der havde nogle småskavanker og testen betød at Varde-holdet måtte lade den vigtige centrale midtbanespiller Simon Vermehren sidde over. Det gav selvfølgelig nogle taktiske ændringer primært på midtbanen og i holdets spillestil. Vejle B havde bolden mest
"Vi skulle have rigtige vestjyske dyder frem, fight, indsats, vilje og kamp om hver eneste bold," sagde cheftræner Ole Mejrup inden kampen og det var tydeligt at gæsterne fra Varde havde lyttet.
Kampen blev en intens herrefight. Vejle B havde bolden mest, men det virkede som om, Vejleholdet kom til at drible for meget.
Ellers havde Varde kampens bedste spiller i målmand Mads Jeppesen, som var fremragende denne dag.
Kampens afgørelse faldt efter et lille kvarters spil hvor Varde fik tildelt et korrekt dømt straffespark, som anføreren sikkert omsatte i mål.
Dermed er Varde stadig ubesejret. En uafgjort og to sejre og en målscore på 5-1 er det blevet til. Nu venter et topopgør næste lørdag i Varde mod FC Midtjylland, men allerede tirsdag spiller holdet ude i pokalturneringen mod Skive.