Fortsæt til indhold

Atter ¿årets tennisklub¿

Hvidovre Tennisklub er som første klub i Danmark nogensinde kåret for anden gang

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- Vi er da rigtig glade for og stolte af, at vi som den første danske klub nogensinde hiver titlen hjem til Hvidovre for anden gang, fortæller sportschef Thomas Skouboe. - Den titel får man kun, hvis man har leveret noget ekstra ordinært, og den anerkendelse er vi naturligvis meget glade for. Den ser vi som en afspejling af alt det, vi arbejder med i det daglige, hvor vi forsøger at give alle et tilbud både til bredden og eliten. Vi tilbyder alle fra 2 år til 100 år at spille tennis, og her er vi lykkes med mange ting. For eliten står der også udvikling og fremgang på sedlen. Hvor vi for 13 år siden lå i sjællandsserien, har vi i dag både udendørs og indendørs et hold i eliterækken, og det er der ikke mange med så forholdsvis få medlemmer, der kan matche... - Vi er omkring 350 medlemmer, hvor Gentofte eksempelvis råder over 900 medlemmer. Selvom der på landsplan er tilbagegang med hensyn til medlemmer har vi som den eneste klub på Sjælland formået at opleve en stigning af medlemmer... - Selve den officielle overrækkelse af Årets Tennisklub-plaketten samt læhegnet med påskriften: Årets Tennisklub 2013 finder sted på Tennissportens Dag lørdag den 4. maj kl. 13.30 på Hvidovre Stadion. Her vil formand i Dansk Tennis Forbund, Henrik Klitvad, forestå overrækkelsen. - Programmet for Tennissportens Dag i Hvidovre Tennis på lørdag den 4. maj sker forskellige steder i Hvidovre. Primært på vores anlæg på Hvidovre Stadion, hvor vi kl. 09.00-10.00 har Microtennis, som er tennis for 2-8-årige på programmet. Fra kl. 10.00-13.00 afvikles der finaler i Hvidovre Spring Cup. Samtidig er der Streettennis-arrangement i Hvidovre stationscenter. Kl. 13.30-16.00 får Hvidovre Tennisklub den officielle udnævnelse til ¿Årets Tennisklub 2013¿. - Men kom og få en gratis tennisoplevelse i hyggelige rammer. Der er ligeledes programsat andre sjove aktiviteter ...