Roden til alt ondt
Når alt andet svigter, tyer tandlæger ofte til rodbehandlinger, hvis de skal fjerne smerter fra tænder. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt? - Det gør man i de tilfælde, hvor man ikke på anden måde kan fjerne smerter fra tanden eller fordi der er opstået betændelse med bakterier i nerven, som ellers vil sprede sig til knoglen. Den hyppigste årsag er et hul i tanden (caries). Andre årsager kan være at fyldninger eller kroner ligger tæt på nerven, således at nerven senere invaderes af bakterier. Det kan også skyldes revnede tænder eller tænder med følsomme tandhalser, forklarer Tandlæge Sofie Lindberg fra Rødovre Centrum Tandlæge- & Implantatcenter. Vi spurgte hendes kollega tandlæge Helene Banner om det er rigtigt at rodbehandlinger er roden til alt ondt? - Modsat tidligere gør rodbehandlinger ikke ondt. Vi kan altid få patienten smerte fri. Tidligere kunne man en sjælden gang opleve at bedøvelsen ikke virkede tilstrækkeligt, men det oplever vi slet ikke i dag. Det skyldes at vi i dag har mere effektive bedøvelsesmidler og teknikker til vores rådighed. Man kan i sjældne tilfælde opleve en smule ømhed efter behandlingen, siger hun. Hvordan gøres det? De næste linjer er ikke for sarte sjæle. Så er I advaret. - En rodbehandling dækker egentlig bare over at man fjerner tandens nerver som ligger i rodkanalen i midten af tanden. Det sker med roterende rodfile, og bagefter skylles der efter med bakteriedræbende væsker. Der kan afhængig af tandtypen være en til fire nerver i en tand. Derefter fylder man det hulrum i tanden, hvor nerven var før, med et gummiagtigt materiale. Der afsluttes med et kontrol røntgen. Når tanden er rodfyldt laves en plastfyldning. - Det lyder nemt og sikkert, men der kan aldrig ydes garanti for at en rodbehandling lykkes. Resultatet afhænger af mange faktorer, ikke mindst biologien, som vi ikke altid kan overvinde. Rodbehandlingen lykkes med 85-90 % af tilfældene ved anvendelse af de nye metoder og materialer, og det er væsentlig bedre en for blot få år siden, siger tandlæge Ulrik Juhl. Det er faktisk det område af odontologien hvor udviklingen har været størst i de senere år, og går i gang med at nævne nye rodfile som skubber det inficerede nervevæv ud i stedet for ind i tanden, rodfile som er mere bøjelige, så selv krogede kanaler kan udrenses. Forbedrede maskiner som kører baglæns når filene er ved at overbelastes samt elektronisk bestemmelse af rodlængden hvilket er mere præcist end et røntgen. Vi skynder at stoppe ham med at spørge tandlæge Helene banner, Hvad kan man selv gøre? - Det faktum at huller som er på vej ind til nerven typisk ikke bemærkes af patienten, og at rodbehandlinger ikke altid lykkes, understreger at regelmæssigt tandlægebesøg er vigtige, så hullerne opdages inden de når nerven, hvorved rodbehandling undgås. Ved en rodbehandling fjernes nemlig ikke kun nerven, men også tandens blodforsyning mistes, dvs. tanden får ikke længere næring og tørrer ud og bliver glasagtig. Den knækker lettere og evt. kan tanden så ikke redes. Først når tanden er færdigbehandlet og blevet forstærket med en plast fyldning må man tygge med den, og når rodbehandlingen er kontrolleret med en krone, fremhæver tandlæge Sofie Lindberg fra Rødovre Centrum Tandlæge- & Implantatcenter. Vi fortsætter med at besøge Rødovre Centrum tandlæge- & Implantat center. Sidste gang var det om implantater, i dag om rodbehandling og i næste udgave af Lokalavisen Hvidovre Weekend den 10. maj drejer det sig om kroner og broer.