Fortsæt til indhold

Trafikkultur får fingeren

Der er mange idioter derude, synes de danske bilister. Og det får os ikke til at køre pænere selv. Skal vi sige tværtimod

Arkiv
Arkiv

Knap halvdelen af de danske bilister mener, at deres medtrafikanter er for dårlige til at vise hensyn i trafikken. Og lige så mange savner imødekommende smil på vejene.
Det viser en undersøgelse, hvor et analyseinstitut spurgte 1009 danske bilister i alderen 18-74 år.
49 procent af dem efterlyser en bedre trafikkultur og mere hensynsfulde medtrafikanter. Kun fem procent mener ikke, at trafikkulturen fejler noget - tre gange så mange mænd som kvinder.
Undersøgelsen viser også, at både god og dårlig trafikadfærd smitter.
Hver femte bilist påstår, at de ville køre pænere, hvis de andre også gjorde det.