Fortsæt til indhold

Vis dog, at I vil vinde!

HIF spiller ikke som et tophold med overskud - smed to point mod Fremad - nu venter Rishøj ude på onsdag aften

Arkiv
Arkiv

Der var til kampen mod Fremad Amager sket en del rokeringer på Hvidovres hold. Den næst mest scorende spiller, Ole Dau, var gledet helt ud af truppen. Mikkel Knudstrup, der ellers har været en af de mest stabile spillere, blev ofret til fordel for Stefan Sørensen for at give offensiven lidt mere, og så var talentfulde Patrick Lerager ligeledes gledet ud af truppen. Mallik Konradsen, der sad karantæne af mod HIK var heller ikke i startopstillingen. HIF valgte at bruge de første 45 minutter på at flytte bold. Intet tempo eller hurtig boldomgang, - konceptet mangler totalt. Fremad havde et forståeligt meget defensivt udgangspunkt, og de nød godt af HIF¿s mange boldtab til hurtige og farlige omstillinger. Det gav dem chancerne i 2. halvleg. Målmand Andreas Larsen måtte atter hive et par store redninger op af posen, hvor det kneb med at skabe chancerne i den anden ende. Marc Olsen og tilbagevendte Jonas Hebo var ene om at forsøge noget, men det blev til stort set intet. Topscorer Jacob Ingvarsen sled og slæbte alene med tre mand omkring sig, og fik ingen støtte af de øvrige holdkammerater. Engagementet og viljen til at ville vinde, så man ikke i de første 45 minutter. Tættest på var Kristian Bo Andersen, der skød på opstanderen i de første 45 minutters overtid. Her havde Fremad bragt sig i front efter et hjørnespark, som blev clearet i første i første omgang, men som siden blev sparket i mål. - Jeg blev snydt, fordi skuddet blev rettet af to gange undervejs, fortalte målmand Andreas Larsen efter kampen. Han blev i øvrigt kåret som ¿Man of the Match¿ med et gavekort til Kvickly. Det blev noget bedre med hensyn til Hvidovres spil i de sidste 45 minutter. Træner Per Nielsen havde i pausen formået at få spillerne i gang og mere tempo i både bold og ben. Det udløste muligheder til både Azad Corlu og Jonas Hebo. Efter små 10 minutters spil kunne Fremad havde lukket kampen, da man var alene i en kontra med Andreas Larsen, men den store mulighed blev misbrugt. HIF mistede lidt af tempoet og skiftede ud. Morten Bech blev erstattet af Jimmy Mayasi og siden Stefan Sørensen med Mikkel Knudstrup. Jimmy Mayasi gjorde ikke meget væsen af sig. Han kom ikke på banen for at styrke offensivt. Dertil ligger hans spillestil ikke. Han spiller meget bagud og slet ikke målsøgende. Han udfordrer ikke mand til mand eller opererer i feltet til gene for modstanderen. HIF gjorde det nemt for Fremad at holde den massive blå linje, og der skulle noget ekstra til. Det kom med Mikkel Knudstrup, der fik sat fart i bolden og fandt topscorer Jacob Ingvarsen, der headede resolut i mål i det 83. minut. Thomas Wiil kunne have gjort det onde mod Fremad, da han i overtiden blev spillet fri i den ene side, men han fik ikke ram på bolden. Skal turde spille som et tophold Onsdag aften klokken 18 spiller HIF en meget svær kamp ude mod Rishøj og ude mod Avarta på søndag. Det bliver svære kampe, fordi modstanderne har ¿læst¿ HIF. De hold, der vælger at spille mod HIF, får det svært. Hvorimod de hold, der stiller sig massivt og venter på den eller de muligheder, der altid opstår, kan få point. HIF skal vise, at man vil vinde. Der skal fart i boldomgangen og i benene, og man skal starte alle kampe med en attitude på, at man vil vinde. Det nytter ikke at gå på banen for at undgå at tabe. Man må søge chancerne og ikke hele tiden spille tilbage, for så må man starte for fra igen. Det kan være godt i nogle situationer og især, hvis man er foran. Indtil da må opgaven da være at søge chancerne og mulighederne for at score mål. Et tophold kendes på, at man tør spille som et tophold. HIF har da intet fået ud af at spille sikkert og langsomt. Det så vi mod Næstved, og igen i HIK og senest mod bundholdet Fremad Amager. Det har faktisk været modstanderne, der har fået chancerne. Der var tegningen i perioder, men man skal ville det både blandt spillerne og på bænken. ebohviovreavis.dk

Marc Olsen var på mange måder flyvende mod Fremad Amager, og der skete noget hver gang, han havde bolden. Han er ved at være tilbage på sit høje niveau.