Fortsæt til indhold

Naivt eller pinligt?

Karl Erik Høholt (V) og Arne Beck (H) er ikke imponerede over hverken processen eller resultatet..

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Anders Wolf pointerede, at flytningen ikke generer nogen ved indgangen til Kystagerparken, ligesom VIDO¿s fortsatte eksistens var betinget af flytningen. - Når Hvidovrelisten og Venstre valgte at indsende klagen over sagsbehandlingen og flertalsbeslutningerne til Statsforvaltningen, var det naturligvis ikke på grund af modstand overfor VIDO og dens eksistens, siger Karl Erik Høholt (V): - Også afstanden for flytningen er ligegyldig - men det er desværre også i denne sag nødvendigt, at få undersøgt lovligheden af beslutningerne, når et spinkelt flertal sagsbehandler og beslutter på et så lemfældigt grundlag... Smalt flertalsskøn - Forvaltningen har været grundig og helt i overensstemmelse med vore ønsker afsøgt flere muligheder for placering af klubhuset og økonomien for projektet, ligesom de har fremlagt notater med deres anbefalinger, siger Arne Bech (H): - Alle har prøvet at finde en løsning på en kedelig sag, men Anders Wolf har ¿fiflet¿ med det mulige og har forsøgt at tilrane sig æren for løsningen - således som han beskrev det i Hvidovre Avis den 4. september 2012, hvori han også lovede høring og dialog med naboerne... - Udvalgsformanden forklarer, at et bredt flertal i kommunalbestyrelsen vurderer og tolker beslutningen. Nej! Der er tale om, at et smalt flertalsskøn i ejendoms- og arealudvalget blev ¿blåstemplet¿ i kommunalbestyrelsen, idet Dansk Folkeparti betingede deres stemme af beslutningens lovlighed. Vores intention er helt klar - nemlig ordentlighed i sagsbehandlingen, forklarer Høholt. Pinligt Arne Bech og Karl Erik Høholt mener, at det er rystende og pinligt, når udvalgsformanden, Anders Wolf, spøger til dokumentation: - Klagen, samtlige dokumenter og omhandlede bilag er, som en service fra os, fremsendt til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen og har derfor været kendt af også udvalgsformanden siden den 25. marts 2013. Ydermere har formanden selv været deltagende i alle omhandlede møder, hvor beslutningerne er truffet. Han hæfter sig specielt ved følgende citat fra klagen: ¿Udvalgsformanden og flertallet i udvalget tilsidesatte forvaltningens vurdering om arealernes benyttelse og traf sin beslutning på et skøn, idet man lagde til grund, at en offentlig adgang til brevdueforeningens toiletter var tilstrækkelig til opfyldelse af begrebet offentlige og rekreative formål¿. Her kan man så undre sig over udvalgsformanden, idet han i et notat fra den 15. juni 2012, selv vil kunne læse følgende: ¿Anvendelse af arealet fastlægges i Byplanvedtægt nr. 1. Det er forvaltningens klare vurdering, at placering af VIDO¿s klubhus eller en mandskabsvogn ikke er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt, da aktiviteten i bygningen ikke har et offentligt, rekreativt formål. Derfor vil forvaltningen anbefale, at der ikke gives tilladelse til placeringen af klubhus eller mandskabsvogn på arealet. Beslutter kommunalbestyrelsen alligevel, at arealet kan anvendes til placering af klubhus eller mandskabsvogn, skal man være opmærksom på muligheden for klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Her kan beslutningen om anvendelsesbestemmelsen påklages¿. - Altså tilsidesatte formanden og flertallet forvaltningens vurdering og anbefaling - både i udvalget og i kommunalbestyrelsen... Særinteresser - Udvalgsformanden fremturer, at han ikke er en konspirerende politiker eller motivfortolker på andre politikere, siger Arne Bech: - Men det er jo netop det, han beviser med sit indlæg, hvor han fordrejer og stiller spørgsmål ved vores argumenter. Har han overhovedet læst forvaltningens mange overvejelser? Hvis ja - så må han have glemt det eller ikke forstået det... - Anders Wolf fremstår som den flinke - måske ¿lidt¿ naive politiker - der varetager særinteresser, mens vi ønsker en helhedsvurdering i overensstemmelse med god skik - ikke mindst for de mange borgere, der har glædet sig over de visuelle herligheder, året rundt, omkring den åbne indgang til et af de mest benyttede rekreative områder i Hvidovre - Kystagerparken, ¿Bjerget¿ og åbningen til Kalveboderne, mener Karl Erik Høholt, mens Arne Bech slutter med ordene: - Hvilke argumenter har mon bragt udvalgsformanden så personligt ind i sagen - at det nærmest kan ligne særinteresser?... - Den samlede regning for flytningen er på nuværende tidspunkt ca. 540.000 kr., hvoraf Hvidovre Kommune skal betale 380.000 kr. - Restbeløbet skal betales af HOFOR. Lovligheden af dette er ikke oplyst. tilføjer Høholt og Bech...

Arne Bech, Hvidovrelisten.
Karl-Erik Høholt Jensen, Venstre.