Rød lockout til 1. maj

LOCKOUT BETYDER som bekendt at 'låse ude', men på arbejdsmarkedet har det en ganske særlig betydning: Nemlig at arbejdsgiveren smider de ansatte ud af virksomheden, så de ikke får betaling og dermed har noget at leve af under en strid om løn- og arbejdsvilkår.
Udtrykket skulle stamme fra Irland og en stor arbejdskonflikt I Dublin. Men i Danmark kunne de også godt: Hovedaftalen mellem LO og arbejdsgiverne, der fortsat er 'arbejdsmarkedets grundlov' her i landet, blev til efter en lang og udmarvende lockout, som sluttede med September-forliget i 1899.

DEN FAKTISKE VETO-RET, som lærerne havde opnået omkring arbejdets organiserin på skolerne, var selvfølgelig ikke holdbar. Men før nogle bliver alt for forarget over den tidligere aftale, er det værd at huske på, at Kommunernes Landsforening selv havde indgået den ved en tidligere overenskomst.
Derfor burde den selvfølgelig også være ændret gennem forhandlinger, hvor begge parter stadig kunne genkende sig selv. Sådan gør man i 'Den danske model', og så holder det.
Med den lockout, som arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening netop har kørt igennem og tromlet lærerne med, er der nu lagt op til helt nye tilstande på det danske arbejdsmarked – og det kan også få store politiske konsekvenser.

SELV OM REGERINGENS INDGREB blev skævt og reelt ikke tager hensyn til lærernes ønsker, skal de nu ikke regne med, at det går så nemt med at styre og ændre i undervisningen ude på skolerne.
Her får de lokale ledere ganske vist ret til at bestemme næsten alt. Men i praksis kan de jo ikke kommandere med de ansatte lærere, som om det var soldater i en skyttegrav. Derfor vil Folkeskolen fortsat være helt afhængig af lærernes samarbejde, uanset hvordan den formelle magt er defineret.
Vi klarer os fortsat ret godt i verden, fordi danske medarbejdere i både private virksomheder og det offentlige gennemgående er velmotiverede og selvstændigt tænkende, så de kan yde et højtkvalificeret arbejde. Derfor ligner det, som nu er planlagt i skolerne, et skridt i den modsatte retning.

I DAG PÅ 1. MAJ, som er 'arbejdernes internationale kampdag', vil mange opfatte det som en uhørt provokation, at den regering, som et stort flertal af lønmodtagerne har stemt på, nu er gået i gang med at indskrænke de rettigheder og goder, som mange generationer i arbejderpartierne og fagbevægelsen har kæmpet for at opnå.
Lærernes tilfælde er nemlig kun et eksempel, og mange andre faggrupper risikerer også at blive ramt af det samme, så de får mindre indflydelse på deres hverdag og arbejde.

POLITISKE SELVMÅL er et dækkende udtryk for det, som S og SF i regeringen har kastet sig ud i at gennemføre siden valget. De gør det modsatte af det, som deres vælgere har ønsket – og som de havde lovet.
Ingen økonomisk nødvendighed kan forsvare denne dødskurs – når hverken Thorning eller Vilhelmsen vil gøre sig den ulejlighed at indrømme og forklare, hvorfor de er slået ind på en hel anden vej.

PÅ HESTETORVET har den lokale fagbevægelse draget konsekvensen og ønsker ikke at høre nogle af de 'røde' folketingsmedlemmer tale. Symbolsk nok bliver det lokale lærerformand, der får ordet sammen med Roskildes socialdemokratiske borgmester og elevrådsformanden på Teknisk Skole.
I nabokommunen Lejre foregår det på samme måde. Her er det også kun de lokale politikere fra S, SF og Enhedslisten, som skal tale til 1. maj-arrangementet.
Meningen er tydelig: Den lokale arbejderbevægelse har opgivet sin egen regering. I stedet satser de nu udelukkende på kommunevalget og håber, Joy Mogensen og Mette Touborg kan fortsætte i Roskilde og Lejre.
Hvis de også taber i de to kommuner, vil der næste år i vores område være en hel ny og total betydning af udtrykket:
RØD LOCKOUT TIL 1. MAJ.