- Lejre var bedst
På trods af at den ene kunne tage hjem med tre point i posen, var hverken KFUMs cheftræner, Palle Olsen, eller FC Lejre cheftræner, Lars Frisch, begejstrede efter kampen.
- Jeg er skuffet over vores indsats, siger Palle Olsen og tilføjer:
- Selvom vi vandt, synes jeg faktisk, at Lejre var bedre med bolden i dag, end vi var.
Manglede tro
Lars Frisch synes også, at hans hold kunne have udnyttet kampens muligheder bedre.
Men han anerkender, at KFUM lige havde det ekstra, der skulle til for at hente sejren i hus.
- Vi havde ellers godt fat mange gange i løbet af kampen.
- Vi havde nogle rigtig store chancer, men det var lidt som om, at vi ikke rigtig ville tro på det, når vi så skød på mål, siger han.
Stort smil
Med sejren over Lejre og et nederlag til Sjællandsseriens nummer to bliver KFUMs forspring tre point større.
Efter 19 spillede kampe fører Roskilde-holdet med 12 point.
Et sådan forspring får Palle Olsen til at smile.
- Ja, nu tør jeg godt begynde at tro på, at vi trykker op.
- Risikoen for, det ikke skulle ske, er så lille nu, siger han.
hw