Ny ledelse i søsterloge nr. 58 Brønden Køge
KØGE: Odd Fellow Ordenens søsterloge nr. 58 Brønden i Køge, har valgt ny ledelse for de kommende 2 år.
Den består af Overmester Lone Christoffersen, Undermester Lene Greslov Jensen, Sekretær Anni Vyrna Jensen, Kasserer Ida Bo Larsen og Skatmester Anne Lise Nielsen.
Logens nyvalgte overmester Lone Christoffersen, blev indviet i søsterloge nr. 58 Brønden den 12. marts 2001, og har forud for overmesterembedet blandt andet varetaget posterne som Skatmester, Sekretær og Undermester, alle poster i en loge er tillidsposter.
Lone Christoffersen, der er født på Bispebjerg i København, er gift med Jørgen Christoffersen, der er broder i broderloge nr. 22 Niels Juel, mor til Bo og farmor til Asta. Lone Christoffersen har de sidste 32 år været ansat i Dansk Droge, det nuværende Axellus, der producerer og sælges vitaminer og kosttilskud, hvor hun har arbejdet i salgsafdelingen bl.a. som salgsleder.
- Det er en spændende tid vores loge går i møde, et stigende antal i alle aldre søger ind i logen, vi oplever en tilgang af yngre og erhvervsaktive kvinder, jeg tror det skyldes dels det grundlæggende som Odd Fellow står for og dels, at de unge bliver tiltrukket af de faste rammer og traditioner. Vi værner om de faste rammer og de gamle traditioner, som Odd Fellow Ordenen blev bygget på for 194 år siden, vi fortæller ikke så meget om hvad vi gør i logen, det kan virke absurd, hvis man piller enkelte dele ud af helheden, men som helhed bliver det til noget meningsfuldt for den enkelte, siger Lone Christoffersen.
Odd Fellow Ordenen i Køge dækker et stor geografisk område, fra Greve i nord til Borup i vest, hele Stevns samt naturligvis Køge kommune.
pm