Fortsæt til indhold

Kanoner klar på volden

Foråret er over os, og kanonerne er igen rullet ud på Prinsessens Bastion

Arkiv
Arkiv

På grund af den hårde vinter er kanonerne på Fredericia Vold kommet senere ud end normalt. Men nu er foråret her, og kompetencecenteret har gjort bænke og kanoner klar til en ny sæson.
Kanonerne, der står opstillet på Prinsessens Bastion, viser antal og placeringen af kanonerne ved udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849.
Kanonerne tilhørte både ældre systemer og det nyeste inden for artilleri. De store kanoner blev taget i brug i 1834, og er udviklet af artilleriofficeren og senere krigsminister J.S. Fibiger, der var født på Snoghøj Færgegård. De var glatløbede forladekanoner, men var noget af det ypperste indenfor artilleri i 1834. De blev dog hurtigt udkonkurreret af riflede bagladekanoner. De mindre jern - og bronzekanoner er fra 1700-tallet, men var i brug helt op til krigen i 1864.