Kvindelig Faxetyv på rov i Roskilde
Arkiv
En 31-årig kvinde fra Faxe kommer regelmæssigt til Roskilde for at rydde butikkerne for ting og sager. Klokken 18 tirsdag aften havde hun været i gang i H og M i bymidten. Det havde personalet opdaget og løb efter og stoppede hende. Da politiet ankom, opdagede betjentene, at hun også havde været på rov i Bahne og i Postdanmark.
Det er ikke første gang, at kvinden blev snuppet for tyveri i Roskilde bymidte. Sidste gang var for kun 11 dage siden, hvor hun havde stjålet varer i fem butikker.
Da det derfor var mindst anden gang politiet havde fat i hende på kort tid, blev hun anholdt og overnattede i kachotten. I løbet af onsdagen bliver det vurderet, om hun skulle i grundlovsforhør.