60 år med luft under vingerne
1. maj kunne Flyve Station Skrydstrup fejre sin 60 års fødselsdag
Da der tilbage i 2010 var 'Air Show' på flyvestationen i Skrydstrup, kom der 150.000 gæster. De kunne - ud over at se de mange flotte flyopvisninger - Også fejre at det danske flyvevåben blev 60 år.
Helt så mange gæster kom der ikke på 1. Maj, men det var nok så festligt da det var den sønderjyske flyvestations tur til at fejre 60. Stationen har måske nok nået pensionsalderen, men det afspejles ikke i aktiviteten på stedet. I dag er Flyvestation Skrydstrup blevet til Fighter Wing Skrydstrup - Basen, hvor alle Danmarks kampfly har til huse, og hvor der 24 timer i døgnet er operative fly på standby.
Den runde dag på flyvestationen blev fejret med parade i det smukke forårsvejr. Tillykke til flyvestationen, der har en kolossal betydning for hele landsdelen med sine over 700 arbejdspladser. Lad os håbe den også kommer til at fejre 70., 80 og 100 år.