De vil lave koncerter for ungdommen i Hvidovre
Fredag den 10. maj byder de indenfor på Risbjerggaard til en aften der vil være et eksplosivt mix af fængende popmusik fra Buy One Taller, afdæmpede ørehængere fra Panamah og energisk dancehall fra EaggerStunn!¿ - står der på facebooksiden 2650 Live De fem unge bag denne facebookside har kendt hinanden siden de var børn, de har alle gået i skole på Langhøjskolen, de hører rigtig meget musik og de synes, der mangler koncerter og fester for ungdommen i Hvidovre. Billetsalget til 2650 LIVE er i fuld gang! - Hvis vi skal bevise, at Hvidovre virkelig vil have live musik, er vi dybt afhængige af jeres støtte. Det eneste du behøver at gøre, er at købe en billet og dukke op til forårets fedeste musikarrangement lige midt i vores allesammens Hvidovre, siger Mads, en af initiativtagerne. - Vi vil have levende musik i vores by... I efteråret kontaktede Gustav og Nikolaj Musikrådet for at få støtte til at lave en koncert på Risbjerggård og samtidig havde Mads, Mille og Michael oprettet en facebookside, hvor de undersøgte om der var opbakning blandt andre unge til at lave livekoncerter i Hvidovre. Og de begyndte at orientere sig i musikmiljøet for at finde mulige navne til en koncert. Med deres forskellige baggrunde og netværk og med støtte fra ungdomsrådets formand og musikrådets økonomiske og praktiske støtte har de fem unge nu fået stablet et koncertarrangement på benene med nogle hotte navne: Mads Joensen - eventtekniker med speciale i audioteknik på lydfirmaet Moto, Mille Katrine Rasmussen - skilteteknikerelev og frivillig på forskellige koncertproduktioner, Michael Nordentoft - elektriker og frivillig på forskellige koncertproduktioner, Gustav Leth - bassist i bandet Luftkastel og frivillig på forskellige koncertproduktioner, Nikolaj Søeborg - lysmand for bl.a. Shaka Loveless, Wafande og Spleen United.