Fortsæt til indhold

Tennissportens dag i dag

Arkiv
Arkiv

Den kommende lørdag er Esbjerg Tennis Klub med i den landsdækkende tennissportens dag, styret af Forbundet, Dansk Tennis Forbund.
På anlægget i Esbjerg idrætspark, bag Blue Water Arena vil der være dækket op til de mange interesserede. Klubben stiller ketsjere og forskellige former for bolde til rådighed. ETK har sin professionelle træner, Simon Verner samt flere trænere med fra kl. 9.30 -12.00, så man er klar til at tage imod de mange fremmødte. I en tid, hvor mange sportsgrene, bl. motion, fitness og cykling snupper medlemmer fra Esbjerg Tennis Klub, ETK, er det vigtigt, at klubben er på ?banen? og skærper interessen for "den hvide sport".
Via opslag har man kunnet melde sig til, men det er ikke en betingelse for at være med. ETK håber på stort fremmøde, og er der dråber i luften, er det en god idé at medbringe indendørs sko, så man kan rykke ind i Tennishallen, Q-STAR Courts. Foruden træningen vil de fremmødte blive orienteret om den ?gamle? klub. ETK sætter sin lid til stort fremmøde, da mange opslag og flyers er delt ud.