Fortsæt til indhold

Tre brødre sigtet for drab på 22-årig

Tre brødre fra Hvidovre stak angiveligt 22-årig ned - politiet søger stadig vidner

Arkiv
Arkiv

Knivdrabet fandt sted ved Trædrejerporten, hvor to grupper unge ifølge vidneudsagn kom op at toppes på grund af det førnævnte hærværk. - Der bliver brugt forskellige slagvåben og værktøj, og de slår på hinanden, og så bliver der stukket med en kniv, fortalte vagtchef Per Hansen fra Københavns Vestegns Politi onsdag til Ritzau. I går mandag opsummerede efterforskningsleder Charlotte Skovby overfor Hvidovre Avis: - Vi søger stadig vidner, for det er langt fra alting, der står klart i forhold til forløbet. Er det sikkert, at der ikke er tale om et bandeopgør? - Det er helt sikkert. Der er slet ikke tale om et bandeopgør, og de tre brødre var ikke kendt af politiet i forvejen, siger Charlotte Skovby. Bragt til Hvidovre Hospital Den 22-årige blev under sammenstødet stukket flere gange i ryggen med en kniv eller et andet skarpt redskab, og selv om han blev bragt til Hvidovre Hospital, som ringede til politiet med en anmeldelse kl. 23.54, stod hans liv ikke til at redde. Efterfølgende har politiet anholdt tre lokale brødre på henholdsvis 26, 32 og 36 år og sigtet dem for drabet. Brødrene blev anholdt i Brøndby ved et simpelt rutinetjek af en bil, hvor politiet opdagede, at den ene bror blødte kraftigt. De tre brødre blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de erkendte at have været til stede ved masseslagsmålet, men nægtede sig skyldige i drabet. De tre brødre, der ligesom den 22-årige kommer fra Hvidovre, er nu varetægtsfængslet i fire uger. Københavns Vestegns Politi søger som sagt stadig vidner i sagen. Henvendelse kan ske på politigården i Albertslund, Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund, eller på telefon 43 86 14 48 eller til Charlotte Skovby på tlf. 72 58 75 90. Borgmester udsendte pressemeddelelse Hvidovre Kommunes borgmester Helle Adelborg udsendte lidt utraditionelt en pressemeddelelse efter drabet, hvor hun udtrykker, at hun er ¿chokeret og dybt berørt over, at en ung mand er stukket ned i Hvidovre¿. - Jeg tager afstand fra, at unge mennesker bruger knive og andre redskaber til at stikke hinanden ned med, når de har konflikter. Det er vigtigt, at vi politikere og vores medarbejdere sammen med politiet får drøftet, hvordan vi kan forhindre eller i hvert fald dæmme op for den forråelse af vores samfund, som vi ser i øjeblikket, siger borgmesteren. De to lokalt opvoksede brødre, Asif og Kashif Ahmad, opfordrer - i et læserbrev - i denne uges avis til, at lokalsamfundet reagerer ovenpå det tragiske dødsfald. (Læs Talerstolen). key/ark