Hvad skal der ske med affaldet?
Kommunen inviterer til dialogmøde om ny affaldsplan
Det er den plan, der udstikker de overordnede rammer for, hvordan kommunen skal arbejde med affaldet i de næste seks år. - Vi har allerede haft et spørgeskema på nettet - både for borgere og virksomheder, forklarer vej- og parkchef Michael Daugård. For tiden holder Hvidovre Kommune en række møder med fokusgrupper fra udvalgte virksomheder og institutioner i Hvidovre. - Dialog er vigtig - og vi vil også rigtig gerne mødes med borgerne, lyder det fra Michael Daugård. Derfor inviterer Hvidovre Kommune til dialogmøde onsdag den 15. maj kl. 19-21 i Teatersalen i Frihedens Idrætscenter. Fra affald til ressourcer På dialogmødet vil Hvidovre Kommune præsentere de overordnede tanker om, hvordan affald kan forvandles til nyttige ressourcer. Kommunen vil meget gerne høre borgernes idéer til, hvordan vi her i Hvidovre Kommune kan sikre, at mere affald bliver genbrugt. Det kan bl.a. ske ved, at vi begrænser mængderne af affald, bliver bedre til at sortere det og får lettere ved at komme af med affaldet. Affald angår alle Hvidovre Kommune opfordrer derfor alle borgere, som har tid og lyst, til at møde op og give deres bud på, hvordan rammerne for fremtidens affald kan se ud. - I Hvidovre er vi nemlig fælles om miljøet og alle meninger tæller. Så vi håber, at der er mange, der har tid til at deltage, lyder opfordringen fra Michael Daugård.oas