Fortsæt til indhold

Indbyggertal med vokseværk

Allerede i 2015 forventes vi at være over 52.000 borgere i Hvidovre

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Den nye prognose er udarbejdet i lyset af de seneste års kraftige befolkningstilvækst i Hovedstadsområdet som for Hvidovre Kommunes vedkommende har medført en befolkningsvækst på næsten 2.000 personer inden for en periode på fire år. Væksten relaterer sig primært til de 25 -39 årige, men har ikke haft nogen stor effekt på børnetallet. Denne store vækst har ikke været muligt at forudse i tilstrækkeligt omfang i de tidligere prognoser, men i den nyeste prognose er der foretaget en række ændringer ved datagrundlaget som skulle sikre en forbedret træfsikkerhed for de kommende år. Ændringerne vedrører parametrene for flytninger og fødsler, hvor de ældste data fra 2005 er udgået af beregningsmodellen. Resultatet af dette er en prognose med et højere befolkningstal end hidtil. Det forventes nu at Hvidovre kommunes indbyggertal allerede i 2015 vil passere 52.000 og gradvis vokse til 53.000 i 2020. Der var den 1. januar i år 51.341 borgere i Hvidovre.