Fortsæt til indhold

¿Lidt ærgerligt, at jeg aldrig er blevet verdensmester!¿

- siger Allan Riboe, der ellers har vundet alt inden for lystfiskersporten

Arkiv
Arkiv

Det foregår både udendørs og indenfor fra kl. 8.00 til ca. 17.30, med kaffe og rundstykker, snitter til frokost og kaffe og kage om eftermiddagen. Man afslutter med et kæmpelotteri med mange flotte præmier, bl.a. et 24 karat guldfiskehjul til en værdi af 6.000 kr. Der trækkes lod på fortovet. Det stod ingenlunde skrevet på Allan Riboes dåbsattest, at han skulle udvikle sig til en slags globetrotter, der - ud over at passe sin forretning - rejste det meste af jordkloden rundt med fokus på lystfiskeri i den absolutte eliteklasse. Det er blevet til utroligt mange mesterskaber, bl.a. nordiske og europamesterskaber, - Bare lidt ærgerligt, at jeg aldrig er blevet verdensmester, Her har jeg måtte ¿nøjes¿ med en andenplads, bemærker Riboe med lidt nostalgi i stemmen. Hobby blev til forretning Familien Riboe har ikke haft forretningen Hvidovre Sport i alle årene. Firmaet blev etableret for 50 år siden af Børge Post, der åbnede en lille butik på Hvidovrevej ved Torvet. Efter 10 år her flyttede han til det nuværende sted, og efter endnu 10 år, gik Post på pension i 1983 og afhændede butikken til sin gode ven og fiskekammerat Allan Riboe. Sammen havde de bl.a. startet Hvidovre Sports- & Lystfiskerforening. - Vist var jeg lidt nervøs, for bortset fra min store passion for lystfiskeriet og min hustru Inges opbakning, var det jo et stort skridt at tage, siger Allan Riboe. - Jeg havde et godt job som slagter og kantinebestyrer, men havde også lyst til at ¿stå på egne ben¿ som selvstændig, og da det oven i købet kunne forenes med min altopslugende hobby som lystfisker, slog jeg til. Her lægger Riboe ikke skjul på, at det nok ikke var gået så godt uden stor opbakning fra hans hustru Inge, der var med i Hvidovre Sport helt fra starten og først sluttede, da hun gik på førtidspension for fire år siden. - Lystfiskeriet er jo en familiebacille, og i 1987 fordoblede vi butiksarealet, da vi overtog fotobutikken, bemærker Allan Riboe. Sønnen ved roret For godt tre år siden overdrog han Hvidovre Sport til sønnen. Poul Riboe, 47 år, der havde været med siden drengeårene og efter studentertiden kom i lære i forretningen. Et generationsskifte som ingen af dem har fortrudt. - Jeg kommer da stadig dagligt butikken, men får også mere tid til mine tillidshverv inden for fiskesporten, og også de mange rejser rundt om i verden med andre lystfiskere, venner og kunder. Og jeg da ikke fortrudt, for vi har faktisk haft en betydelig omsætningsfremgang. Med de nye tider med IT, salg over nettet og ændrede forretningsmetoder, har det nok været godt med en yngre mand ved roret, tilføjer Allan Riboe. - Netsalget er jo kommer for blive, så det er vigtigt - også i detailleddet, at man omstiller sig, tilføjer Poul Riboe. - Den seneste fornyelse er således en ny hjemmeside - hvidovresport.dk, hvor vi byder på mange tilbud og nyheder. - Mange detailforretningen har svære tider, - hvorfor går det så godt for jer? - Omstillingen til nye tider er vigtig. Men det helt afgørende er nok, at vi her i butikken har en meget tæt kontakt med vore kunder. Her kan de få personlige råd og en vejledning, der vist ikke findes mange andre steder, Vi har kunder fra hele Sjælland i butikken i Hvidovre, understreger Poul Riboe. Har stadig travlt! Og farmand Allan Riboe bliver bestemt ikke arbejdsløs, selv om det nu er sønnen, der styrer butikken. Allan er præsident for Dansk Havfisker Forbud, der i august står for Europamesterskaberne i havfiskeri fra Helsingør med ca. 150 deltagere, han er også præsident for Skandinavisk Tunklub, og formand for SU. - en sammenslutning af fiskeklubberne på Sjælland, med ca. 3.000 medlemmer. - For 30. gang skal vi i foreningen også have Hvidovre Kommunes skolebørn ud på fisketure i ferietiden på Øresund. Vi har et godt samarbejde med kommunen, og jeg nyder virkelig at have glade børn omkring mig i disse dage, slutter Riboe. Forresten bliver der heller ikke skåret ned på fisketurene med venner og kunder til udlandet. Tværtimod er der planlagt en ugelang tur til Tyrkiet i september for lystfiskere og deres koner, og senere en tur til Malysia. Jo vist, pensionist kan man da ikke kalde Allan Riboe. mads-