Så er fire ugers politisk spil ovre
Elever og lærere er tilbage i skole, efter at regeringen i sidste uge greb ind i lærerkonflikten. Men hvad står egentlig tilbage efter fire ugers faglig kamp? Eller politisk spil om man vil
Alting har en ende. Også en lockout.
I sidste uge skete dét, hvad mange børn, forældre, lærere og skoleledere i efterhånden ganske mange uger havde håbet på. Det længe ventede regeringsindgreb kom, og derfor var det i går mandag tid til at sige hej og dav med dig og velkommen tilbage og godt at se dig igen og alt det dér.
"Ja, det bliver spændende at se, om klokken kan finde ud af at ringe. Vi har haft den slået fra, fordi der har været så stille," lød det lidt før klokken 08.00 fra skoleleder på Esbjerg Realskole, Jørgen-Ole Bøss, der samtidig kunne fortælle, at han sjældent havde set så mange glade skolebørn på én gang.
Alt ved vante gænge
Mandag i sidste uge derimod var hundredevis af lærere samlet i Byparken i Esbjerg for endnu engang at demonstrere og vise sammenhold i den faglige kamp, mens de børn der tirsdag morgen mødte ind til lidt skolegang på Sønderrisskolen blev mødt af små paphjerter.
De hang i træer på vej op til skolen, og på dem stod bl.a. "Vi savner jer, hilsen lærerne". Og i Bramming gik både lærere, forældre og elever samme dag klokken 16.00 en tur sammen for at vise sammenhold i en vanskelig tid.
Lockouten kørte fortsat derudaf, og fra statsministeriet lød den efterhånden velkendte parole: "Vi er ikke i nærheden af at gribe ind i konflikten. Vi har tillid til den Danske Model." Alt var ved vante gænge.
Hvad står tilbage?
I hvert fald lige indtil torsdag morgen, hvor ordene pludselig lød, at nu så man ganske enkelt ingen anden udvej end at gribe ind.
Dermed fik konflikten, lockouten og fire ugers politisk kamp/spil føjet endnu et tragikomisk skær over sig. Flere spurgte retorisk - og med rette - sig selv: Hvad har det egentlig været godt for alt sammen? Hvad nytte har det været? Kunne de ikke bare have gjort det med det samme så?
Hvorom alt er, så er status, at børnene og lærerene nu igen er i skole, men tilbage venter ikke bare et kæmpe arbejde med at indhente det forsømte. For hvad med lærernes engagement? Og fællesskabet? Og skoleledernes nye rolle? Og de ældste elevers eksamener? Og sammenholdet?
Spørgsmålene blafrer indtil videre i vinden sammen med paphjerterne ved Sønderrisskolen...