Sæbekassekonger blev kåret i Esbjerg
Der var fuld fart på, da Volkswagen Esbjerg forleden afholdt Sæbekasse DM. 10 hold kørte om kap i de selvbyggede firehjulede, og familie og venner var mødt op for at heppe på deres favorithold og deltage i det festlige arrangement. Vinderholdet blev team
Store som små fra Esbjerg var mødt op for at bygge sæbekassebiler, køre om kap eller heppe på de mange deltagere, da de indledende runder til DM i Sæbekasse blev afholdt hos Volkswagen Esbjerg forleden.
28 deltagere fordelt på 10 hold stillede op, mens de mange tilskuere bakkede op om deres favoritter.
Fantastisk
"Det var fantastisk at se så mange engagerede deltagere og tilskuere på dagen, og vi så mange kreative bud på selvbyggede racerbiler. Løbet blev afviklet i fin stil, og kampånden var helt i top hos alle deltagerne, som blev bakket op af venner og familie, der var kommet for at heppe," siger Jannik Simonsen, der er forretningschef hos Volkswagen Esbjerg.
Alle hold havde fuld gas på, da startskuddet blev affyret hos Volkswagen Esbjerg, som i dagens anledning havde omdannet forretningens udeareal til en vaskeægte racerbane. Vinderholdet blev team ?Kører 8 mil?, som nu kan bryste sig af titlen som Esbjerg-mester i Sæbekasse, og af at have kvalificeret sig til den store finale i Sæbekasse DM i København den 23. juni.