Fortsæt til indhold

Kæmpe interesse for at tabe sig

Der er allerede venteliste til Vejle Kommunes nye overvægtsklinik

Arkiv
Jeppe Rafn

Vejle Kommunes nye overvægtsklinik er en succes fra starten. Klinikken havde et ønske om at finde 100 børn og unge, men allerede på åbningsdagen torsdag den 2. maj havde 130 tilmeldt sig.
"Forældrene er berørt over, at deres børn bliver drillet, men de har ikke kunnet finde ud af en måde at tabe sig på. De er dybt taknemmelige for vores tilbud og virkelig motiverede for at tabe sig," fortæller sundhedsplejerske Hanne Brøndbjerg, der er koordinator på overvægtsklinikken.
Den enorme interesse betyder, at der kan være ventetid på behandling, men man skal ikke holde sig tilbage for at kontakte Overvægtsklinikken, siger Hanne Brøndbjerg. Læs mere på sundhedsplejen.vejle.dk.