Fortsæt til indhold

Ny overlæge på Akutafdelingen

Arkiv
Arkiv

NAVNE: Akutafdelingen på Køge Sygehus har ansat Lisbeth Friis Johansen som overlæge pr. 1. maj.
Lisbeth Friis Johansen er 41 år og kommer fra en stilling som overlæge ved Karkirurgisk Center på Kolding Sygehus. Lisbeth Friis Johansen blev lægevidenskabelig kandidat fra Københavns Universitet i 2001 og speciallæge i karkirurgi i 2010.
Fra sine ansættelser på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet og Karkirurgisk Center på Kolding Sygehus har Lisbeth Friis Johansen opnået en bred erfaring inden for specialet og dermed også i varetagelse af akut dårlige patienter.
Under sin ansættelse på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet indgik Lisbeth Friis Johansen som bagvagt, hvor hun havde samarbejde med
Traumecenteret.
Ligeledes har hun som vagtbærende overlæge på Kolding Sygehus samarbejdet tæt med Akutafdelingen og intensivfunktionen. Lisbeth Friis Johansen har gennemgået ATLS-kursus og har stor erfaring med ultralyd.

Lisbeth Friis Johansen.