Fortsæt til indhold

Trollingbåde omkring Als

Arkiv
Arkiv

Sønderjyllands Småbådsklub har holdt deres årlige trollingtræf i og omkring Dyvig. Omkring 30 både fra hele Sønderjylland havde meldt sig til denne weekend, hvor der skulle dystes om største fangede ørred og torske fisk.
Vejret var med lystfiskerne denne weekend, masser af sol og perioder med svag vind. Der blev fisket omkring store dele af Als, helt oppe fra Barsø og ned til Vemmingbund og Gammelpøl.
Da der for nylig er fanget laks på op til 9 kilo i det dybe vand ud for Ærø, valgte nogle af bådene også at prøve lykken der. De havde dog ikke heldet med sig, selvom det kunne have været spændende med en stor laks til indvejningen.
Trods de gode vilkår og den ihærdige indsats blev der dog ikke indvejet lige så mange fisk, som de andre år. Weekendens største ørred på 3,2 kilo og 64,5 cm blev fanget af Arne Lauritsen i Åbenrå fjord.
Størst fangede torsk blev fanget af John thomsen. Den havde en renset vægt på hele 4,7 kilo og 85 cm fanget omkring Barsø.