Fortsæt til indhold

Har du hørt?

Arkiv
Arkiv

Dansktop Der er liv og glade dage i Kastellet i Fredericia den 14. og 15 juni. Dansktopfestivalen har programmet på plads - alt fra velkendte dansktop-toner til Danser med Drenge sound. Se hjemmesiden www.dansktopfestivalen.dk. På pladsen vil magasinet "Alt Om Dansktop" være repræsenteret, og Fredericia Kanonlaug besøger festivalen lørdag, hvor de vil vise deres kanoner frem og affyre dem. Der vil også være mulighed for at se uniformer fra en svunden tid. Billetsalget går godt - og der er kun 25 campingpladser tilbage på festivalcampingen. Bestil billet på www.dansktopbilletten.dk eller køb den hos Fona i Gothersgade.

Reumert
Alle sejl er sat til for at skabe et af de største og festligste programmer i Årets Reumerts historie, når årets store scenekunstpris løber af stablen søndag den 5. maj på Operaen. Publikum i salen og seerne hjemme i stuerne kan fx glæde sig til at blive underholdt af musicaltalenter fra Fredericia Teater, som aflægger visit med "Prins Ali" fra Disneys Aladdin – The Musical, som jo havde Europa-premiere på teatret i oktober. Pelle Emil Hebsgaard er Reumert-nomineret for Årets Mandlige Birolle som Lampens Ånd. Hele 31 medvirkende står på scenen. Det vises på DR K fra kl. 21.00 til 23.00.

Chefskifte
Det er skiftedag hos optiker Louis Nielsen i Gothersgade i Fredericia. Chefoptiker Michael Biegala overtager ansvaret for butikken og bliver samtidig medejer. Den 35-årige optiker krydser dermed sit spor, eftersom han også tidligere har stået i spidsen for butikken i Fredericia. De seneste knap to år har Michael Biegala haft ansvaret for at opbygge Louis Nielsens butik i Bilka i Kolding fra bunden. Overtagelsen af butikken i Fredericia markeres i dagene 2., 3. og 4. maj.

Galleri
Månedens kunstner, maj 2013, hos KunstSpiralen i Fredericia er Flemming Kastaniegaard. Han er autodidakt fotograf og skulptør. Fernisering: Lørdag den 4. maj kl. 11 - 14.

Jubilæum
Apoteker Birgitte Rasmussen ved Axeltorvs Apotek i Fredericia fejrer 20 års jubilæum. Dagen markeres 1. maj med en række arrangementer på apoteket, hvor man blandt andet kan få målt blotryk og kolesteroltal.