Fortsæt til indhold

Jazz på møllen

Tørning Mølle danner ramme om endnu et musikarrangement i samarbejde med den lokale idrætsforening

Arkiv
Peter Rasmussen

jazz Der bliver serveret lækkerier for alle sanser, når Tørning Mølle søndag den 9. Juni danner rammen om et frokostjazz arrangement med navnkundige Kansas City Stompers. Musikken er forrygende, de fysiske rammer og udsigten ditto, og arrangørerne lover at de dejlige snitter, der serveres også vil være herlige.

Støtteforening

Det er påny Hammelev SUFs støtteforening, der sammen med Tørning Mølle, kaster sig ud i et musikarrangement. For ikke længe siden var det Kristin Lilholt, der var på plakaten.- Denne gang bevæger man sig så over i den jazzede afdeling. Der er mere information at hente på www.toerning-moelle.dk, hvor man også kan bestille billetter. Frokosten begynder klokken 11.30 og musikken klokken 13.00.