Ugens Profil
Lars Buch
Navn:
Lars Buch
Alder:
53
Familie:
Gift med Marianne. Børn: Johanne 18 år og Ida Marie 10 år
Job:
Erhvervschef ved Varde Erhvervs- og Turistråd.
Hvad ser du helst på TV?
Nyheder, debat og dokumentar, mad- og boligprogrammer og lidt for meget fodbold.
Hvad var det første du ville købe med 7 rigtige Lotto-tal?
En tre ugers rundrejse i Vietnam med familien.
Hvis du skal lave mad, serverer du som regel…?
Wokmad eller flæskesteg med hjemmelavet rødkål eller måske lam på grill.
Hvad kan gøre dig rigtig vred?
Uretfærdighed og overgreb på sagesløse.
Hvad drømte du som barn om at blive som voksen?
Arkitekt.
Hvem kan få dig til at grine?
Stort set alle som prøver.
Hvilken historisk person ville du invitere på middag?
W.C. Fields, en pragtfuld amerikansk komiker og skuespiller. Han startede for 100 år siden som en datidens Rune Klan med en kombination af stand-up og jonglørnumre. En citat-mester især om kvinder, børn og alkohol. Bl.a.: ?I teorien skulle mænd og kvinder kunne forstå hinanden og i teorien skulle man kunne fange ål med en lasso?.
Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?
Skjorter og god whisky i forholdet 1:1
Hvem er din største inspirationskilde?
Min kone. Hun er fantastisk klog på mennesker.
Har du en dårlig vane – hvis, hvilken?
Mine børn vil sige, at jeg retter for meget på ligegyldige sproglige fejl, og at jeg skal holde op med at synge gamle dansktop omkvæd i tide og især utide.
Hvordan tilbringer du helst en fridag?
I vores sommerhus, gerne med en motorsav i hånden.
Hvad er din drømmebil?
En hvid Porsche 911 Turbo S
Har du et motto?
Tro på andre og tro på dig selv.
Hvad er du mest glad for i dit hjem?
Selve huset, som er tegnet og bygget af arkitekt Kresten Agerbæk som et vikinge langhus, med fritstående stolper inde i huset, åben indretning og en stor pejs.
Hvad kan du ikke?
Jeg svømmer ikke ret godt – faktisk bedst under vand, og så sætter min kondition en naturlig begrænsning for distancen.
Hvem fortjener en pris?
Alle der handler uselvisk og gør noget godt for andre.
Er du konkurrencemenneske?
Ja.
Hvor vil du gerne rejse hen på ferie?
Til USA (når vi er kommet hjem fra Vietnam)
Hvad var det første du tænkte på i morges, da du slog øjnene op?
Endelig forår!
3 tillægsord, dine venner ville bruge om dig?
Empatisk, hjælpsom, humoristisk og en god vært
Hvad optager dig mest i øjeblikket?
Om det er det rigtige tidspunkt at skifte bilen på?
Når vi siger Varde Kommune, tænker du…?
En fantastisk natur – vi har det hele, og masser af gæve folk som både passer deres arbejde og tager sig af hinanden. En kommune med potentiale til endnu mere.