Fortsæt til indhold

24-årig fulderik løb ind i kørende tog

Arkiv
Anette Gundlach

En 24-årig fuld mand fra Regstrup var tæt på at miste livet onsdag aften. I stedet slap han med en kæmpe skræk i livet, da han løb ind i et kørende tog og blev blæst omkuld. En lokomotivfører ringede til alarmcentralen og fortalte, at han mente, han havde ramt en person tæt ved Roskilde Station.
Indsatsleder ved Roskilde Brandvæsen og politiet kørte derfor hurtigt ud til stedet for at se efter manden.
Her mødte de en rystet og forslået 24-årig, fortæller Ole Mebus.
Den unge mand fortalte, at han havde fejlbedømt toget, da han ville krydse sporene ved stationen. Derfor løb han ind i toget, netop som det passerede ham og var på vej til perronen på stationen. Den 24-årige slap med en brækket hånd.