Fortsæt til indhold

Skal vi bare lægge os ned?

AKTUEL KOMMENTAR fra bekymrede pædagoger i Hvidovre

Arkiv
Bekymrede klubpædagoger i Hvidovre

Onsdag d. 10/4-13, var alle BUPL¿s medlemmer inviteret til medlemsmøde med fagforeningen I Frihedens Idrætscenter. Inden da var den seneste udmelding fra BUPL, en pressemeddelelse fra d. 13/2-13, hvor BUPL udtrykker stor afstand til regeringens helhedsskole ¿reform¿. På mødet d. 10/4, var der stor forundring da vi blev mødt at pjecer som omhandlede pædagoger i skolen. (Trykt januar 2013) Vi troede, efter at have læst invitationen, at det nu var vores tur til at blive hørt. Dette var langt fra hvad vi oplevede. Det var tydeligt, at BUPL allerede har accepteret regeringens udspil, og begyndt at forberede sig på en ændring. ¿Vi kan forberede os på helhedsskole¿, siger Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn. Hvor er kampen blevet af? Skal vi bare lægge os med poterne i vejret? Har vi overhovedet noget at sige? Inden mødet sluttede, rejste flere medlemmer sig i protest og gik. Michael Egelund skriver i Hvidovre Avis, at han er uenig i, at helhedsskolen er frihedsberøvelse. I en tid hvor MED er i fokus, kan vi ikke forstå, at man ikke har taget hovedparten af de involverede med på råd. Nemlig børnene. Vi, der er i fritidsinstitutionerne, ved hvor vigtigt deres tid er hos os. Alle der ved lidt om børn og unges udvikling, ved hvor meget den fritid betyder, da det er her børnene udvikler en stor del af deres sociale kompetencer. Hvordan kan det forventes, at børn, som i forvejen bliver bombarderet med beslutninger hele dagen, udvikler en selvforståelse, hvis de på intet tidspunkt i løbet af dagen får tid til at slappe af, koble fra, læne sig tilbage og bare være sig selv. Pædagogerne spiller selvsagt en væsentlig rolle i, at ¿klæde¿ de unge på til voksenlivet. Ved at fjerne os fra den proces, kan det blive katastrofalt for deres udvikling. Vi er mange der í den efterfølgende tid, har talt om en kollektiv udmeldelse af BUPL. Det kan ikke være rigtigt, at en fagforening arbejder for en løsning, der vil koste mange af deres medlemmer deres job. Og værre endnu, en løsning der tilsidesætter børns velfærd. Alt sammen for at spare penge til regeringens vækstplan. Alt dette er skrevet ud fra personlige holdninger og opfattelser men vi håber at dette indlæg vil få flere pædagoger og forældre ind i kampen for deres børns velfærd.