Fortsæt til indhold

Jegerup går til fest

I landsbyen Jegerup kan man det der ed at stå sammen. Ikke mindst ved den årlige byfest, som er godt i gang

Arkiv
Peter Rasmussen

Jegerup er en stærk landsby. Det har den bevist talrige gange, og man oplever det ikke mindst ved den årlige 'Sommerfest' i byen. En fest, der tog sin begyndelse i fredags.
Efterhånden er borgerne i Jegerup ved at være varmet grundigt op til festens helt store clue, der er den store fællesspisning, som finder sted onsdag. Opvarmningen har omfattet en lang række aktiviteter, som ville gøre langt større byer misundelige. Der har været "Dansens Dag", "Spiel ohne grenzen", firmafodboldturnering, helstegt pattegris, gudstjeneste i teltet, legeland med hoppeborg, børnediskotek og meget meget mere.
Mandag aften er den helt store aktivitet 'Sommerfestløbet', hvor man også kan deltage, hvis man er til stavgang. Tirsdag er det sjovest at være kvinde - For der er der nemlig wellnessaften i teltet for pigerne.
Onsdag kulminerer Sommerfesten så med den store fællesspisning. Her er der plads til alle - Også mændene - Og der er dømt hygge hele aftenen. De fleste kan jo sove længe på torsdag. Den musikalske del af festen er lagt i hænderne på 'Henrik & Klaus', der plejer at være sikre i det der med feststemning.