25 år med guld og sølv
Arkiv
Et af byens kendte ansigter i butikslivet, Lillian Haarup, fejrede onsdag 25 års jubilæum i Guld- og Sølvsmedje-forretningen i Skomagergade 9. Oprindelig var hun medhjælpende hustru hos sin mand, ingeniør og el-installatør Niels Haarup, som drev sit elfirma fra Jernbanegade. Han omkom ved en mystisk flyulykke i 1984, og Lillian solgte derefter firmaet. Hun begyndte i stedet at arbejde i guld- og sølvsmedjeforretningen i Skomagergade, som i mange år var ejet af tvillingerne, Asger og Helge Max Andersen. For et par år siden solgte de forretningen til Vivi og Anders Hansen, som Lillian nu arbejder for.