Noget om tillid og partiskat...
Selvfølgelig har nogen luftet lidt utilfredshed og givet udtryk for, at det var noget ¿internt og helt uinteressant for offentligheden¿, at flere af de socialdemokratiske kandidater og byrådsmedlemmer, havde undladt at betale den af partiet lovmæssigt fastsatte partiskat til tiden. At det var et klart brud på partiets love, og at det absolut kunne diskuteres om de pågældende stadig var valgbare, kom heller ikke offentligheden ved, har nogen også ment. Well, - avisen skal ikke blande sig i den indbyrdes strid mellem den lokale ledelse, (der efter en senere indbetaling har ¿frikendt¿ de pågældende), og Dansborg partiafdeling, der er gået videre med sagen til partiets hovedbestyrelse. Når den omtalte partimæssige lovovertrædelse overhovedet er kommet i Hvidovre Avis¿ spalter, er det alene en påpegning af, at de samme personer sidder i bestyrelser og kommunale udvalg m.v. som kontrollanter og beslutningstagere, og som sådan skal overvåge at borgerne overholder love og bestemmelser og f.eks. også betaler afgifter m.v. til tiden. Det er også de personer, der tager stilling til om ¿Kongens Foged¿ eller politiet skal pudses på de formastelige borgere, der ikke har orden i tingene. Det er alene årsagen til at sagen er kommet frem her i avisen. Vi skulle jo gerne have tillid til at de folk vi vælger, bl.a. til kommunalbestyrelsen, også har orden på deres egen banehalvdel...