Fortsæt til indhold

600.000 til foreningerne

Folkeoplysningsudvalget har givet midler til 31 ud af 38 ansøgninger. I år har udvalget prioriteret modernisering, renovering samt energibesparende projekter højest

Arkiv
Arkiv

Haderslev Kommunes Folkeoplysningsudvalg har netop fordelt Prioriteringsmidler for 2013.
Prioriteringsmidler er en årlig anlægspulje som giver tilskud til nyanlæg, større vedligeholdelsesarbejde og større materialeanskaffelser.
Midlerne kan søges af foreninger, herunder idrætsforeninger, uniformerede korps m.fl., der driver folkeoplysende virksomhed kan søge.
Der kan søges til anlægsarbejde herunder etablering af nye klubhuse, spejderhytter eller lignende, større vedligeholdelsesarbejde – f.eks. renovering, nye tage, energibesparende foranstaltninger på klubhuse, spejderhytter eller lignende samt større materialeanskaffelser.
Puljen i år er på 600.000 kroner og udvalget har prioriteret projekter, hvortil der ydes tilskud fra anden side f.eks Lokale- og Anlægsfonden, kreditforeninger, banker, andre fonde og lignende.
Der var ved fristens udløb den 1. marts indkommet 38 ansøgninger fra 36 foreninger med ønsker på i alt 2.078.386 kr.
"Som eksempel på de energibesparende projekter kan nævnes Haderslev Roklub, som har fået 35.000 kr. som tilskud til solcelleanlæg, samt Haderslev Kajakklub og KFUM Spejderne Hertug Hans Gruppen har fået tilskud til varmepumper," fortæller udvalgsformand Kent Glumsø.