17 indbrud i Bededagsferien
Arkiv
Tyvene i Kolding har langt fra holdt fri i Bededagsferien. Ikke mindre end 17 anmeldelser har politiet indtil vídere modtaget.
"Det er en del flere end vi er vant til, og de spreder sig over hele vores område", lyder det fra Vicepolitikommisær Jesper Brian Jensen.
Et af de indbrud hvor det lykkedes politiet at få fat på gerningsmanden skete i Ålykkegade den 26. april om natten. her vågende husets beboer, en ældre dame, ved at der luskede en mand rundt i hendes soveværelse. Han flygtede da hun råbte op, men blev kort tid efter anholdt i Låsbygade med flere koster fra gerningsstedet.