Maibom modtager hæderslegat
Hæder og pengegave til revydirektøren
Revydirektør Leif Maibom har netop modtaget komponistens Kai Møllers hæderslegat på 20.000 kroner.
Det skete i forbindelse med generalforsamlingen i foreningen DPA (Danske Populær Autorer). Prisen blev overrakt af Jacob Morild, der bl.a. begrundede hæderen med:
"Leif skal hædres for sin utrættelige kamp for revygenren - en kamp som har gjort Sønderborg Sommer Revy til landets 3. største revy og som har været med til, at revyen er kommet tilbage på fjernsynskærmene i TV Charlies Revykavalkader snart på 3. år."
Udover æren følger der 20.000 kroner med legatet.
Sønderborg Sommer Revy har forpremierer fra tirsdag den 21.maj, og selve premieren finder sted fredag den 24. maj. Der er snart solgt 75 procent af samtlige 24.000 billetter.
Kaj Møller (1912-1967) var en dansk komponist, saxofonist og kapelmester. Efter mange år som saxofonist og medlem af mange orkester arbejdede han fra 1945 udelukkende som komponist. Han skrev især musik til film og revyer.