Fortsæt til indhold

Ny direktør er en ildsjæl

Morten Basse Jensen i spidsen for havmøllesatsning i Esbjerg

Arkiv
Arkiv

Danmarks nye nationale viden- og innovationscenter for offshoreindustrien har udpeget den 52-årige Morten Basse Jensen som direktør for divisionen for vedvarende energi, Offshore Renewables, i den kommende nye organisation med base i Esbjerg.
Han tiltræder 1. maj og skal styrke samarbejdet i havvindmølleindustrien og udbygge danske og internationale relationer.
"Morten Basse Jensen er valgt på baggrund af sine kompetencer inden for netværksdannelser og forretningsudvikling. Der er behov for tættere samarbejde og vedvarende internationalt fokus for at sikre den danske havvindmøllesektors andel i den globale vækst i sektoren," siger bestyrelsesformand Anders Eldrup.

Ildsjæl

Den ny direktør er ingeniør og kommer fra en stilling som udviklingsdirektør for APRO Wind i Grenå. Sideløbende har han været initiativtager til og nøgleperson i udviklingen af det regionale klyngesamarbejde Djurs Windpower.
Morten Basse Jensen modtog i 2012 som den første 'Landdistriktsprisen' for sit arbejde for Djurs Windpower.
Prisen er indstiftet af By- og Boligministeriet, og prisen uddeles en gang om året til ?? en ildsjæl, som har kæmpet for og haft succes med at skabe jobs i et af Danmarks landdistrikter.?