Fortsæt til indhold

Pinsegudstjeneste på Herrens Mark

Arkiv
Arkiv

GUDSTJENESTE: 2. pinsedag, mandag den 20. maj kl. 11.00, samles kirker og menigheder fra Greve og Solrød kommune til fælles udendørs pinsegudstjeneste på Mosede Fort.
Årets tema "Op på mærkerne" henviser til at den kristne kirke og menighed altid har set sig selv som et fællesskab sendt med et godt budskab til alle mennesker.
I et sine breve skriver apostlen Paulus, at "I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd".
I gudstjenesten medvirker foruden områdets folke- og frikirkepræster og kirkekor også andre medarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og frivillige, samt medlemmer fra den kristne motorcykelklub Exodus.
Under selve gudstjenesten er der indlagt et kortvarigt ophold, hvorunder man kan besøge en række opstillede pavilloner med aktiviteter knyttet til temaet "Op på mærkerne". Et sted vil det også være muligt at aflevere brugte frimærker, som sælges til fordel for det kirkelige arbejde ud fra "Mødestedet" på Vesterbro.
En del af de deltagende kirker og sogne arrangerer fælles kørsel til Mosede Fort, hvilket man kan tjekke på det pågældende sogns hjemmeside eller den fælles portal www.provstiet.dk
I tilfælde af regnvejr flyttes gudstjenesten til Karlslunde Strandkirke, Karlslunde Mosevej 3.
pm