Fortsæt til indhold

Talentshow i Guderuphallen

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Over 50 børn var på scenen i Guderuphallen, da Nørreskovskolens SFO holdt Talentshow 2013. Alle grupper gav den max gas på scenen og leverede et stort show.
Personalet har været meget spændte på, hvordan det hele ville løbe af stablen, da børnene ikke havde fået øvet de sidste 3 uger på grund af først påskeferie og så et par ugers lockout. Det har betydet, at SFO'en ikke har haft over 30 børn dagligt og dermed ikke har kunnet øve. Men et godt øveprogram fra januar til marts havde alligevel båret frugt.
De andre børn i SFO'en har også deltaget aktivt i arbejdet, nogle har interviewet de andre børn og lavet en lille avis. Andre har bagt småkager og lavet rekvisitter til showet.

Hippipigerne indtager scenen. Foto: Jens Martinsen
Mathias, Marcus og Silas gi'r den gas. Foto: Jens Martinsen
Amalie synger 'Når tiden går baglæns'. Foto: Jens Martinsen