Fortsæt til indhold

Den vigtigste kamp

På fredag møder HIF konkurrenterne fra AB i en skæbnekamp - Stor holdpræstation i Horsens gav overraskende sejr

Arkiv
Arkiv

Kampen ude mod Horsens i søndags var en af den slags kampe, man kunne vinde, men som på papiret så umulig ud. HIF vandt 2-0 på mål af Jonathan ¿Lå-Lå¿ Nielsen og Alexander Green, og det var et meget positivt og overraskende resultat. HIF blev ramt af afbud på dagen af Dia Raofat, der var syg. Kristoffer Wichmann sad karantæne af, så unge Christopher Østberg var med fra start på midtbanen, og Nick Andersen dannede par med Stefan Hansen i centerforsvaret. Christopher Østberg bragte sig selv i fokus, da han sendte Jonathan ¿Lå-Lå¿ Nielsen af sted med en dyb bold. HIF¿s topscorer fik scoret af to omgange, da Horsens målmand havde pareret i første omgang. HIF svarede dermed igen efter et længere pres fra hjemmeholdet. Det pres blev gentaget fra starten af 2. halvleg, men igen kunne HIF svare igen. For det første stod den bageste kæde med Thomas Wiil Andersen som 6¿er massivt. Presset udløste nogle omstillinger til HIF, og det gav yderligere et mål. Mikkel Knudstrup fik samlet en løs bold op på baglinjen og bankede den ind i brystet på Alexander Green til 2-0. En stor holdpræstation og et rigtig godt resultat. Meget på spil! Nu resterer der tre kampe for HIF. Det er nøglekampen hjemme mod AB på fredag kl. 18.30, kampen ude mod Køge søndag den 17. november og så den sidste hjemmekamp fredag den 22. november mod Vendsyssel. Hvidovre har tre modstandere i rækken, som skal besejres hver gang, hvis man skal forvente at forblive i 1. division. Det er Brønshøj, Marienlyst og AB. De tre hold kæmper sammen med Hvidovre om at undgår nedrykning. De tre første kampe mod de tre modstandere er alle endt med sejr til HIF, så de første skridt i den rigtige retning er taget. Nu venter opgøret mod AB på fredag kl. 18.30. Det bør blive en meget seværdig kamp, hvor der er rigtig meget på spil. Det første opgør endte som bekendt med en stor sejr på 4-0 til HIF, men det skal man ikke lade sig snyde af. Ser man tilbage på spil og chancer, kunne AB sagtens have trukket det længste strå, men holdet var ikke så effektive i afslutningerne, som HIF¿s Jonathan ¿Lå-Lå¿ Nielsen, Ole Dau og Jonas Hebo. Ser man på kampformen nu og her er der heller ikke den store forskel. AB kommer godt nok med et nederlag til Vendsyssel, hvor HIF kommer med en sejr mod de forventede oprykkere fra Horsens. Så et lille plus til HIF, der ikke må blive en sovepude. I tabellen skiller to point de to hold med Hvidovre på den rigtige side af stregen. Der er godt nok to ekstra skud i bøssen mod Køge og Vendsyssel, og de to kampe er af en sådan karakter, at det er kampe, man kan vinde. HIF præsterede skidt som hold i det første møde mod Køge, som fortjent vandt 2-0. Her havde HIF det første skud på mål i slutfasen, så det var langt fra prangende. Ude mod Vendsyssel førte HIF 1-0, men måtte nøjes med uafgjort 1-1. Det skal være anderledes, når Vendsyssel gæster Kæmpernes Arena den 22. november.ebo