Fortsæt til indhold

En blind udfordring

- Her gælder kun viljen, siger Vestegnens Brandvæsen om en ny udfordring: førstehjælpskursus til ni blinde og svagtseende

Arkiv
Arkiv

Det fandt ni blinde og svagtseende fra Dansk Blindesamfund i København ud af sammen med Vestegnens Brandvæsen i lørdags. Kan I sammensætte et førstehjælpskursus for blinde? Sådan lød spørgsmålet til Vestegnens Brandvæsen fra Dansk Blindesamfund i København. Denne frivillige og ikke mindst spændende udfordring greb brandmændene Steen Mathiesen og Jørgen Andersen med det samme. - Det var af naturlige årsager med en anelse spænding, at vi prøvede dette for første gang. Heldigvis viste det sig, at alle bekymringer blev gjort til skamme, fortæller Jørgen Andersen. Alle gennemførte Grundstenen i kurset skulle indeholde emnerne hjerte-lunge-redning og livreddende førstehjælp for de ni kursister, som havde sig tilmeldt det seks timers førstehjælpskursus. - Holdets engagement var fantastisk og til trods for manglende syn var elever gode til at yde førstehjælp, fortæller Jørgen Andersen. Undervisningsmaterialet, som blev benyttet i undervisningen er det samme, som bliver brugt på et almindeligt førstehjælpskursus dog krydret med lidt kreativ tankegang i forhold til at udføre stabilt sideleje, udpegning af tryksted samt trykdybde. Selvom elever blev udfordret, lykkedes det alle ni elever at gennemføre trinvis førstehjælp til bevidstløs person uden vejrtrækning i alderen 0-1 år, 1-8 år og over 8 år med et meget tilfredsstillende resultat. - Vi blev alle - kursister såvel som undervisere - positivt udfordrede og som fagfolk fik vi en chance for at tænke ud af den normale undervisningsboks og blive en erfaring rigere. Vi fik et indblik i et blindt menneskes udfordringer, når man er udfordret på netop synet. Her gælder kun viljen. Og netop viljen viste sig at være endog meget stor hos kursisterne fra Dansk Blindesamfund, siger man fra Vestegnens Brandvæsen.ark