Eventyrets land byder indenfor
Pinsen byder på spændende marked i Ho
Marked I år har man i Ho fundet et spændende program frem, der dækker hele byen. Naturbussen vil køre en naturskøn rute rundt i Ho, fra Ho Kro omkring Ho Fiskesø og Keramisk kontor, ud til Ho Ellipsen. Første rute kører kl 11.30 Ved Thomas Lange Haven vil der være pony ridning, med shetlandsponyer fra Stutteri Vestmose. Ved Ho Strik, Rav Mads’ hus og Keramisk Kontor, er der boder og udstillinger, hvor kreative mennesker udstiller og sælger af deres hjemmelavede ting. Ho Ellipsen byder indenfor - så tag evt madkurven med, og få et par hyggelige stunder. Her tændes der op i grillen. Ho Ellipsen blev i 2010 bygget af frivillige i byen, og er i dag byens grønne forsamlingshus. Derudover byder Ho Kro og Fjordgården på smagsprøver Det foregår Pinselørdag fra kl. 11 – 15