Fortsæt til indhold

Vind billetter til Cirkus Arena

Masser af gratis billetter på spil til Cirkus Arena, der er på turné i Syd- og Sønderjylland

Arkiv
Arkiv

Der er som altid lidt af hvert i manegen, når Cirkus Arena kommer til byen med Danmarks og Nordens største cirkus. Publikum kan glæde sig til at opleve blandt andre:
Velez Brothers fra Ecuador er nykårede prisvindere fra cirkusfestival i Monte Carlo 2013 med deres kæmpe dødshjul. Sharon Berousek er pigen, der jonglerer sig ind i publikums hjerter. The four Navas mestrer balancekunsten på dobbelt line, og The Nan Acrobatic Troupe viser kompliceret akrobatik fra Kina.
Og så er der også Arenas husklovn Jimmy Folco, der i år har fået selskab af skuespilleren Morten Eisner, der i en årrække var inden i Bamse i Bamses Billedbog. Derudover er der gensyn med Diorios, der kører dødskørsel på seks motorcykler i en stålkugle. Plus familien Cassellys afrikanske elefanter og andalusiske heste, Laura Berdino med otte friser hingste i frihedsdressur og Patrick Berdino i manegen med dromedarer, zebraer og alpakaer.
Lokalavisen Budstikken Esbjerg trækker lod om seks præmier: En cirkustur for en hel familie på seks personer samt 5 x 2 cirkusbilletter. Du deltager i konkurrencen om gratis billetter ved at gå ind på esbjerg.lokalavisen.dk og klikke på konkurrenceikonet.
Billetterne kan bruges til en valgfri forestilling med Cirkus Arena, der fra 30. maj til 13. juni er på turné i Syd- og Sønderjylland. Læs mere på www.arena.dk.