Bølge af tyverier i biler ved storcentret
Susie Jessen
Lokalpolitiet i Kolding opfordrer alle til at være ekstra varsomme med hvad de lader ligge i bilen, når de besøger Kolding Storcenter. Fredag eftermiddag og aften blev hele fem biler, der holdt parkeret ved storcentret ribbet for koster så som Ipads, telefoner og computere. Tyverierne er sket mellem 13.30-23.45 og i alle bilerne er en rude blevet knust for at skaffe sig adgang til bilen. Nogle af bilerne holdt oven i købet parkeret helt oppe ved indgangene til storcentret.
"Vi vil gerne opfordre til, at man ikke lader værdier ligge i bilen og at man måske oven i købet åbner handskerummet for at vise, at der ikke ligger noget af værdi", lyder det fra Vicepolitikommidær ved Kolding Politi, Carsten Andersen.