Tradition og fornyelse
Hvidovre Bibliotekernes årsberetning er på gaden
Legetøjsmesse Den store legetøjsmesse i Medborgersalen blev til på initiativ af biblioteket og var et fantastisk samarbejde mellem legetøjsleverandører, pædagoger og bibliotek. Men det var børnene, der stjal opmærksomheden. En række pædagogstuderende var - som et led i deres uddannelse - med til at sætte gang i legen, og børnene indtog med største selvfølgelighed hele Medborgersalen. Det må have været nogle meget trætte børn, som forældrene fik hjem den aften. Selv om den nye hjemmeside først gik i luften i december, satte det præg på året. Mange forhandlinger med leverandøren inden da havde slugt en del tid, men som med så meget andet, var siden beheftet med en del børnesygdomme fra starten. Det er der blevet arbejdet kraftigt på at forbedre lige siden. Hovedbiblioteket har virkelig måttet holde for i 2012 med store ombygningsprojekter. I senvinteren var det børnebiblioteket, der blev totalt omindrettet og fik et ¿slankere¿ og mere luftigt udtryk. Basar og fødselsdagsfest Nu blev der plads til både alle materialerne og en masse leg. I slutningen af juli kom turen til hele udlånsområdet, da både lofter og lys skulle udskiftes til noget mere energivenligt. Det forårsagede snæver plads at være på og en frygtelig masse rod og støv. Men alle overlevede, og nu fremstår Hovedbiblioteket lysere og meget mere energivenligt. Men der har også været overskud til skæg og ballade. Basaren på Avedøre Bibliotek i marts og fødselsdagsfesten på Hovedbiblioteket i november vidner om, at HvidovreBibliotekerne også er i stand til at feste, når anledningen er der. Begge begivenheder var igen et bevis på bibliotekets evne til at samarbejde med mange lokale kræfter. Du kan hente årsberetningen i en trykt udgave på et af bibliotekerne eller læse den i pdf-format på hvidovrebib.dk.