Fortsæt til indhold

Madsby Legepark sætter flere skibe i søen

På søndag er det både store og små modelskibe

Arkiv
Arkiv

Det er efterhånden en tradition, at modelsejlere fra det meste af Danmark mødes en gang om året til træf i Madsby Legepark, når Dansk Modelskibslaug gæster legeparken. For at gøre plads til de 35-50 modelskibe med damp, benzinmotor eller sejl, er dele af søen spærret af for robåde den 19. maj fra kl. 12-17.
Du får dog mulighed for at komme tættere på de små skibe og måske få en snak med ejermanden, der stolt kan fortælle alt om, hvor mange timers arbejde, der går med at lave sit eget modelskib helt fra bunden.

Nye og spændende events

Arrangementet i weekenden er også startskuddet på en periode med en del nye events i Legeparken, hvor Fredericia Bibliotek og Madsby Legeparken er gået sammen.
I perioden fra den 18. - 25. maj har biblioteket og legeparken fælles event med fokus på trolderier. Madsbytrolden har forvildet sig ind på biblioteket, og man kan hjælpe ham hjem igen ved at løse forskellige troldeopgaver på biblioteket. Løsningen afleveres i informationen i legeparken lørdag den 25. maj mellem kl. 10. og 16, og alle børn, der afleverer en løsning, får deres egen maletrold, som kan dekoreres i flotte farver.
Kl. 16 trækkes der lod om en trolde-picnickurv til familien, og vinderen vil få overrakt sin præmie i legeparken den samme dag. Der er naturligvis også en god chance for at møde Madsby Trolden.
Den 25. maj mellem kl. 13 – 15. er der Gosbel koncert på scenen i legeparken med Saint Michaelis Voices, Gauerslund Gospelkor og Fredericia Gospel Workshop. Arrangementet er gratis.
Du kan læse om alle arrangementer på kalendersiden på www.madsbylegepark.dk