Fortsæt til indhold

Jellingløbet - nu med engangschips

Som noget nyt, har Jellingløbet som nogen af de første, besluttet at anvende engangschips til registrering af tiderne

Arkiv
Arkiv

Som noget nyt, har Jellingløbet som nogen af de første, besluttet at anvende engangschips til registrering af tiderne. Dermed undgår løberne den ulempe at skulle huske at få chippen af deres sko efter løbet. Det var der en del, der glemte sidste år.
Det vil i år også være muligt at bestille løbetrøjer, sandwich og kildevand til efter løbet, så man kan få sit behov for energi opfyldt umiddelbart efter løbet.
Til alle løbere er i prisen for deltagelse i Jellingløbet inkl. vand og saft + et stykke frugt i målområdet efter løbet.
Der er i år tilføjet en ny rute for de løbere, der gerne vil løbe lidt længere end de 5,8 km som mellemdistancen hidtil har været.
"Det har været vigtigt for os at kunne tilbyde en lidt længere rute, som ikke var helt så kuperet som den længste rute, for derved at tiltrække løbere, der er mere til den knapt så udfordrende rute, men alligevel gerne vil have en god løbeoplevelse", udtaler løbsarrangørerne.
Denne rute er 7,6 km og er en rute, der forløber fladt og let de første kilometer, og som endda har et komfortabelt fald med udsigt over Grejs Ådal. Efter godt 4 km kommer dog en stigning på 35 m over kun 500 m, hvor ruten drejer op igennem Jelling Skov og følger en god skovvej. Næsten hele den resterende del er ren skovtur (!), men mellem 6 og 7 km skal en kort stigning på 20 m forceres.
"Til gengæld er det bare at følge strømmen af 5,8 km- og 10,4 km-løbere på den sidste kilometer til mål."
Mere info og tilmelding kan ske på www.jellinglobet.dk