Hvidovres farligste kryds
27 registrerede uheld i løbet af blot fem år
På baggrund af en gennemgang af de registrerede færdselsuheld i de sidste fem år, peger kommunens trafikkyndige eksperter nu blandt andet på, at der bør igangsættes og udføres en ombygning af signalkrydset Avedøre Havnevej/Kettevej/Kettegård Alle. Dette kryds er det mest uheldsbelastede kryds i hele Hvidovre i perioden fra 2008 til 2012, med ikke færre end 27 registrerede uheld. En forbedring af krydset vil imidlertid kræve både større geometriske ombygninger og helt nyt signalmateriel, hvilket ikke kan rummes indenfor den anlægsbevilling, der er til rådighed her i 2013. I 2013 foreslås derfor udført en såkaldt detailprojektering - med henblik på efterfølgende oplæg til udførelse i 2014 eller senere. De mange af Hvidovres borgere, der dagligt krydser det farlige kryds må derfor se sig ekstra godt for - også de næste par år...oas