Bump i Kirkegade
Hastigheden skal dæmpes og der skal etableres fire vejbump
Teknik- og Miljøudvalget skal nu tage stilling, hvorvidt det er en opgave, der skal udføres. Der er tale om en skolevej og den nuværende regulering af trafikken foran skolen har ikke fungeret optimalt. Endvidere indgår en sådan trafiksanering fint i kommunens samlede arbejde med at sikre skolevejene. Forvaltningen kan ikke anbefale et fodgængerfelt foran skolen, som foreslået af Esajasskolen. Fodgængerfelter etableres i henhold til vejreglerne nemlig kun, hvor der i de fleste af døgnets timer kan forventes, at være krydsende fodgængere. Og det er ikke tilfældet her. Den foreslåede fartdæmpning til 30 km/t forventes at give den nødvendige tryghed for fodgængerne, når de skal krydse kørebanen.