Rendte med værdier og riffel
Arkiv
Guld, kontanter og en riffel forsvandt mandag aften omkring kl. 19.30 fra en adresse på Nakkedamsvej i Kr. Hyllinge. Ved at bryde en bagdør op skaffede ukendte gerningsmænd sig adgang til tyvekosterne og listede af sted igen. Tyveriet blev opdaget kort tid efter af adressens 29-årige mandlige beboer, der straks kontaktede politiet. Den unge mand så dog ikke noget, der kan hjælpe politiet med deres efterforskning.